Vi klarer driften,
så du kan skabe bøgerne

Brug din tid på det, du helst vil

Vi letter dit forlags hverdag ved at klare driften. Vores mission er at give dig tid og frihed til at skabe bøgerne, mens vi varetager produktion, lager og logistik.

Vi tilbyder

  • Administration

    Overlad administrationen til os, og frigiv tid og energi til dit næste store projekt. Vi sørger for at give din bog liv i Bogportalen, oprette metadata og lave rabataftaler. Vi ved, hvor vigtigt det er for en bogs salg, at metadata er indtastet korrekt, og vi går ikke på kompromis med grundigheden. Din bog er altså i trygge hænder hos os.

  • Lager og logistik til fast pris

    Tænk ikke på lagerbeholdning og logistik – det gør vi for dig. Vi varetager alt vedrørende lager og logistik via DBK og til en fast pris pr. solgt bog, så du altid kender dine omkostninger. For at du kan følge med, sender vi dig løbende overskuelige rapporteringer, så du slipper for at lede efter tal, som var de nåle i en høstak.

  • Rapportering

    At have overblik over, hvordan ens titler klarer sig i markedet, er et fundament for at drive et forlag effektivt. Men sådan et overblik tager tid at skabe. Det hjælper vi dig med gennem udførlige rapporter, som vi sender dig hver måned.

  • Produktion af bøger

    Vi hjælper dig med at få din bog trykt, præcis som du ønsker det, hos et af de dygtigste trykkerier i Europa. Vi rådgiver og sparrer med dig ift. format, papirvalg og andre faktorer, der er afgørende for produktionsprisen. Skal dine bøger direkte i modtagernes hænder fra trykkeriet, sikrer vi også det.

  • E- og lydbøger

    Skal din bog også leve som e- eller lydbog? Flere og flere læsere får øjne og ører op for de digitale bøger. Uanset om du gerne vil lave en e-bog, en lydbog eller begge dele, hjælper vi dig med at finde en løsning, der bedst passer til dit konkrete behov. Vi kan bl.a. sikre dig et lokalt lydstudie eller mulighed for at lave professionel hjemmeindlæsning i studiekvalitet, uden du behøver sidde med en dyne over hovedet.

  • Kunder

    Tænk på Inprimo som driftsafdelingen i dit forlag. Sådan opfatter vi os selv, og derfor viser vi hverken navn eller logo på de forlag, vi samarbejder med. Men vi vil selvfølgelig gerne fortælle, hvor mange samarbejdspartnere vi har, og det kan du se her.

Brug din tid på det,
du helst vil

Hos Inprimo ved vi, at det tager tid at skabe den næste store læseoplevelse.
Læserne vil have kvalitet, og kvalitet kræver tid.

Tid er netop, hvad vi kan hjælpe dig med at få. Vi giver dig de bedste betingelser for at skabe og udgive kvalitetsbøger til glæde for læserne. Med stor erfaring og professionalisme tilbyder vi dig at varetage de praktiske driftsopgaver, der hører med til at udgive bøger, men som tager tid fra skabelsesprocessen.

Når du lader os stå for forlagsdriften, får du frihed til at bruge din tid der, hvor det giver allermest mening.

Din nye driftsafdeling

  • Chef for Inprimo

    Jesper Wolfhagen

    Med et godt hold i ryggen og en veludviklet nysgerrighed for bøger og bogudgivelse sørger Jesper for, at Inprimo altid er en velsmurt driftsmaskine. Hvor Jesper er, er der overblik – og det kan altså mærkes hos både Inprimo og vores samarbejdspartnere.

  • Forlagskonsulent

    Jonathan Bolding

    Drift, projektstyring og bogproduktion lyder måske tørt i dine ører, men ikke desto mindre definerer det Jonathan ret godt. Han er en opgave-jonglør uden sidestykke, og det gør din forlagsdrift stabil og forudsigelig.
    Skriv til ham på italiensk, hvis du vil gøre ham glad.

  • Forlagskonsulent

    Laura Pedersen

    Laura har et skarpt, frisk blik på alting og er fyldt til randen med vid og gåpåmod. Hun sørger for, at der ikke er noget, der lander mellem to stole, og så er det ofte hende, der dikterer, hvad vi andre skal lave.

Spørgsmål og svar